Byvandring i gamle Nuuk

By Susanne Engel 13. oktober 2017

”Byvandring i Det gamle Nuuk” er en tur for 1.-7. klasses elever gennem den gamle bydel ”Nuutoqaq”. På turen får eleverne fortællingen om, hvordan det hele begyndte her i Nuuk / Godthaab, fra Hans Egedes tid og frem til deres bedsteforældres tid i 1950’erne, hvor byen begyndte at forandre sig.

Der vil blive kigget på huse, talt om hvad de har været brugt til, og hvilke historier der knytter sig til husene. Vi hilser på statuen af Hans Egede, taler om Havets Moder, ser på mindesmærker og vi kommer evt. ind i et af de gamle huse for at mærke deres atmosfære (og få varmen).

Når eleverne kommer hjem til lokalmuseet igen vil der være en lille opgave til dem, opgavens omfang vil afhænge af elevernes alder og den tid der er til rådighed.

Bemærk: Eleverne skal have varmt tøj på til byvandringen. Byvandringen skal bookes mindst en uge inden.

Maleri af Andreas Kornerup

Formål

Med dette tilbud ønsker lokalmuseet at støtte op om at eleverne bliver bevidste om deres lokale historie, og om at styrke elevernes evne til at reflektere over livet dengang og nu. Ved på en levende måde at lade byens historie åbne sig for eleverne, skabes et fællesskab omkring vores  (by)fortid og dermed også fremtid. Eleverne vil komme til at overveje de værdier der bærer et samfund, og vil reflektere over forskelle / ligheder dengang og nu. De vil bære historierne med hjem og kunne tale videre med forældre/bedsteforældre om livet som det var, og som det er nu.

Emnetags: bygninger, historier fra gamle dage, identitet, Nuuk, samfundets udvikling

Tilmelding

Vinni Sølvblad

email:vinn@sermersooq.gl,tlf.: 36 60 31

Tidsrum

Permanent tilbud. Efter forudgående aftale.

Varighed

1 ½ time

Deltagerantal

Max 25 elever

Sprog

  • Dansk
  • Grønlandsk

Pris

Tilbuddet er gratis.

Klassetrin

  • 1. klasse
  • 2. klasse
  • 3. klasse
  • 4. klasse
  • 5. klasse
  • 6. klasse
  • 7. klasse

Form

  • Aktivitetsforløb

Fag

  • Dansk
  • Emnedage
  • Grønlandsk
  • Kunst og arkitektur
  • Religion og filosofi
  • Samfundsfag

Kulturinstitution

  • Nuuk Lokalmuseum